Nyheder

Viser 1-9 af 9




Gallaarrangement

I fællesweekenden d. 25.-26. september afholder vi gallaweekend + selvfølgelig efterskolernes dag.

I den anledning har vi brug for hjælp - se forældresiden.

Skrevet 3/9-2010



uge 35 - september

En super god uge er ved at være til enden.

Trods mange aktive elever i surfweekenden, er ugen gået med masser af aktivitet og tryk på. Den boglige undervisning er nu kommet godt igang og både elever og lærere er ved at finde hinanden!

Musikken øver, volleyspillerne låner Vedersøs hal, badmintonspillerne kører til Thorsminde, mens håndboldspillerne har fået deres egen udendørs træningsbane. Der er gang i mange aktiviteter om aftenen. Vi har i denne uge fået en ny springbane PEplus og en ny trampolin, så springene kører på fuld tryk.

Vi presser på håndværkerne, så hallen kan stå klar om et par uger. Vi mangler den - men glæder os mest til en "ny" hal.

I fællesweekenden d. 25.-26. september afholder vi et gallaarrangement, hvor vi har brug for jer forældre.
I kan læse mere om dagen på forældresiden.

Ugen er ellers gået med at få lavet sin egen personlige træningsprofil, som idag fredag præsenteres for eleverne.

Næste weekend har vi gymnastikweekend for "de gamle elever". Det betyder at der skal trænes og øves hele weekenden - og så vil vi gerne invitere alle nye forældre (og tidligere forældre) til at overvære gymnastikopvisningen i Ulfborg Fritidscenter på SØNDAG kl. 19.00 med efterfølgende kaffe i hallen.

Mht. det praktiske omkring aflevering af eleven søndag aften, så er det bedst, hvis I afleverer tingene på skolen inden I kommer til hallen i Ulfborg. Så kan eleverne (afhængigt af vejret), nemlig gå tilbage til skolen.

Skrevet 3/9-2010



Ledig drengeplads - NU!

Hej

En af vore drenge er desværre hoppet fra efterskoleopholdet - og vi har derfor plads til dig NU, hvis du er klar på et godt ophold med super oplevelser og gode kammerater.

Vil du vide mere, så ring på skolens nummer 97491112

eller skriv på post@stabyefterskole.dk, hvis du er interesseret!

vh

Anders Boll Mikkelsen
forstander

Skrevet 1/9-2010



Præsentation - video

Hej

Nu har du mulighed for at se en kort præsentation af vores efterskole.

Klik på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=AxRsAusewc8

I kan også vælge at se den fulde præsentation på TV Midt/ Vest (Mokka).
Sendetider kan ses på følgende link: http://www.efterskoletv.dk/sendeplan.html

God fornøjelse!

Skrevet 1/9-2010



Uge 34 - surfweekend

Uge 34 blev en rigtig god uge, hvor eleverne rigtig kom igang med at gå på efterskole.

Der er meget der skal læres! En ny rytme for skoledagen - og nye tider der skal læres og overholdes.

Men vore nye elever er meget aktive og klar på udfordringer - og det er herligt.

Weekenden har stået i windsurfingens tegn. Ialt 85 elever har været på vandet i Hvide Sande, hvor lørdagen blev meget blæsende og udfordrende, mens søndagens stille vejr, mest bød på lidt rolig sejlads, solbadning og hygge.

En rigtig god weekend, med dejlige rare elever.

Den kommende uge, står på testning af kroppen - med afslutning på fredag, hvor Rikke fra R-fys, kommer forbi og afleverer individuelle testresultater.

Skrevet 29/8-2010



Introugen

Skoleåret er skudt igang med en fantastisk god introuge. Nu ved eleverne alle de vigtigste ting, for at kunne begå sig på Staby Efterskole. De har lært noget om vore regler, tider, rengøring og ikke mindst hvordan man finder rundt på skolen og i vores lokalområde.

Der har hele ugen været en god stemning - kun meget få elever har haft hjemve - og vi håber meget at de få der evt. stadig synes det er svært, vil kæmpe videre, så man rigtig kan lære efterskolelivet at kende.

Det har været en våd uge, så det kan godt være at der er lidt fugtigt tøj med hjem. Men heldigvis viste vejrguderne fra sin bedste side, på rystesammenturene, som foregik fra torsdag til fredag. Alle lærere melder om meget dygtige, rare og hjælpsomme elever, så det fortæller jo om at fundamentet for et godt år er tilstede.

Næste uge byder på mere normal undervisning - og stadig med masser af aktivitet. Tilbudsfagene skal igang!

Byggeriet skrider fremad som planlagt. Hallen er ved at få ny plastikmembran og ny forskalling, mens der graves og graves udenfor til det nye springcenter.

Rigtig god weekend til jer alle.

HUSK at eleverne skal være tilbage senest kl. 21.30 på søndag - og kan ankomme fra kl. 20.00

vh

Anders Boll Mikkelsen

Skrevet 20/8-2010



Skolestart

På søndag går det løs!

Vi glæder os til at se både 2. års eleverne - og alle I nye, som skal starte.

Vi har haft travlt med at gøre klar til jer alle og nu mangler vi blot at holde de sidste møder og tage på en inspirationstur.

HUSK at 2. års eleverne skal møde allerede kl. 09.00 og hjælpe til med forskellige opgaver. De nye elever ankommer og indkvarterer fra ca. kl. 14.00.

Vi ses!

Anders B. Mikkelsen

Skrevet 9/8-2010



Skolestart

Sommeren i Danmark er jo fantastisk - MEN snart er ferien slut og vi er klar til et nyt elevhold.

Søndag d. 15. august går det løs - og det bliver igen et fantastisk år, med masser af dejlige elever, som har lyst til at udfordre sig selv, være aktive, kreative og musiske.

Det bliver også i dette skoleår, at det store springcenter står klar - og at hallen bliver renoveret. Det bliver spændende at se eleverne fylde rammerne ud - og udfordre sig selv.

Alle medarbejdere er klar - og vi glæder os!

Fortsat god sommer!

Skrevet 24/7-2010



Interesseret i efterskole?

Hej

Er du til gymnastik, boldspil og musik - samt mange andre muligheder?

Der kan hen over sommeren blive plads til en eller to elever mere på Staby Efterskole.

Er du interesseret, så send en mail på post@stabyefterskole.dk, med dine oplysninger: navn m.m.

Du vil høre nærmere, hvis og når der evt. kommer en plads.

God sommer

Anders Boll Mikkelsen

Skrevet 1/7-2010
 
staby efterskole    |    Nørrevej 2    |     6990 Ulfborg    |    tlf. 97491112
Webdesign af I-DESIGN