Forældresiden
På denne side kan I som nuværende forældre se de seneste breve
og informationer, som er udsendt fra skolen.
Vi vil løbende opdatere med breve og nyheder.
Ny lærer ansat - Marianne B. Sørensen
Vi har blandt 69 ansøgere fundet Catarinas afløser på Staby
Efterskole. Valget faldt på 27 årige Marianne B. Sørensen, som
iøjeblikket er ansat som efterskolelærer på Blidstrup Efterskole.
Hun flytter til området og overtager Catarinas hold pr. 1. marts
2012. Marianne er uddannet lærer med liniefagene: dansk, engelsk,
geografi, historie og igang med tysk som liniefag. Vi glæder os
rigtig meget til samarbejdet.
______________________________________________________________________________
Informationshæfte om Skituren
Her kan I se det hæfte, som alle elever har fået udleveret og
gennemgået om vores kommende skitur i uge 6. Tryk her
_______________________________________________________________________
Plan over forårets gymnastikopvisninger:
Planen vil senere blive helt opdateret, når alle oplysninger
omkring tider mv. er på plads. Tryk her
______________________________________________________________________________
Ændring i statstilskuddet pr. 1. januar
2012:
Fredag d. 20. januar vedtager Folketinget sandsynligvis en ny
finanslov, hvilket som tidligere skrevet vil gøre opholdet
billigere end forventet. (Se info længere nede på forældresiden).
Vi vil snarest efter vedtagelsen kigge på alle forældreindtægter og
udregne, hvad det betyder for jer. Herefter vil vi korigere
betalingerne de sidste måneder i dette skoleår.
I hører fra os, så snart vi har nye tal til jer.
vh
Anders Boll Mikkelsen
Forældresamtaler i januar måned 2012:
Her kan i se, hvornår de forskellige klasser har
faglærersamter.
20. januar fra kl. 16: 9A+9C
22. januar fra kl. 16: 9B+10B+10C
27. januar fra kl. 16: 8A+9D+10A
For at se oversigterne tryk på klassen:
8A
9A
9B
9C
9D
10A
10B
10C
_____________________________________________________________________________
Musical - midt om natten
Vi vil gerne invitere alle interesserede til forestillingen -
Midt om natten - fredag d. 16. december 2011 kl. 19.00. Der vil
udover forestillingen efterfølgende være kaffe/kage og eleverne
skal rydde det meste til side, inden vi holder velfortjent weekend.
Vi forventer at være færdige senest 22.00. Prisen for denne store
oplevelse er 30,- kr. pr. voksen og 15,- kr. pr. barn.
Vi glæder os til at se rigtig mange til en hyggelig aften.
Se invitationen HER!
_____________________________________________________________________________
Østrigstur 2012:
Informationer om Østrigsturen. Læs mere her.
_____________________________________________________________________________
Finansloven 2012:
Efterskoleforeningen har udsendt følgende pressemeddelse:
Et år på efterskole bliver billigere!
Når Finansloven for 2012 snart vedtages, bliver der glæde både
hos de mange forældre, der aktuelt har barn på efterskole, og
blandt forældre, der planlægger et efterskoleophold for deres
barn.
Elevstøtten forhøjes til det niveau, den havde før den såkaldte
genopretningspakke. Endvidere sker der en forhøjelse af støtten til
familier med indtægter under 610.000 kr., og efterskolerne får
derudover mulighed for at give delvis friplads til elever med
særligt behov for økonomisk støtte.
Efterskoleforeningens formand Troels Borring retter en stor tak
til partierne bag aftalen og udtaler:
"Den forhøjede støtte gør det igen økonomisk overkommeligt for
alle forældre at vælge et efterskoleophold til deres børn. Samtidig
understøtter det skoleformens muligheder for at påtage sig et
socialt ansvar, og vi påtager os med glæde at leve op til Børne- og
Undervisningsminister Christine Antorinis udtalelse om, at et godt
efterskoleophold kan være afgørende for, at den unge kan gennemføre
en ungdomsuddannelse".
Baggrund
Genopretningspakken betød fald på 8 % i elevstøtten og gik især
ud over familier med høje indkomster.
Den gennemsnitlige støtte til efterskoleelever i indeværende
skoleår 2011/12 er faldet med ca. 8 % i forhold til skoleåret
2010/11, som følge af den tidligere regerings genopretningspakke.
Der er ikke mindst sket en markant reduktion i støtten til familier
med indkomster over 835 t.kr.
Finansloven for 2012 indebærer, at støtten til familierne i
anden halvdel af 2011/12 bringes tilbage til den ordning, der var
gældende for 2010/11, og det samme gælder for det kommende skoleår
2012/13.
Den ændrede skala sikrer en bedre balance i elevsammensætningen,
idet det bliver økonomisk overkommeligt for alle.
Den tidligere regerings forslag til elevstøtte for 2012/13 og
fremefter ville betyde, at støtten til familieindkomster over 900
t.kr. blev voldsomt reduceret. Ændringerne på den kommende
finanslov betyder, at dette indgreb i forhold til de højere
indkomster fjernes, samtidig med at der sker en forbedring i
støtten til familier med de laveste indtægter.
__________________________________________________________________________
Sportigan, Holstebro:
Flere forældre har henvendt sig mht. evt. at bestille sportstøj
til eleverne i julegave. I er velkomne til at bestille på nettet -
vær dog opmærksom på at der kommer Staby Efterskole
logo på det bestilte tøj.
Du skal gøre følgende, hvis du vil bestille:
- Gå ind på http://www.sportxtra.dk/
- Gå ned og skriv brugernavn : elev@stabyefterskole.dk
- Kode: staby
- tryk: log ind
- i højre fane under "bag login" og tryk på " Staby Efterskole"
- Nu er du inde i webshoppen, og du kan finde de ting du har lyst til at købe...
HUSK at have et kreditkort klar, da der skal betales med det samme!...
__________________________________________________________________________
Østrig og det blå EU-sundhedskort:
Mange elever har allerede det blå EU-sundhedskort, og vi vil
stærkt anbefale, at resten af eleverne også anskaffer sig det. Der
kan erfaringsmæssigt være lidt gener forbundet med brugen af det
gule sygesikringskort, mens det blå EU-kort er velkendt i
Østrig.
Kortet er gratis og kan bestilles på borger.dk eller ved at gå
til kommunens borgerservicecenter.
___________________________________________________________________________
NYHEDSBREV 4:
Søndag d. 30. oktober 2011
Høstfest & Halloween
Den sidste tid har vi haft to elevarrangerede aftener.
Det første var høstfest, med flot udklædning, dejlig mad og masser
af halm og aktiviteter. I denne uge har vi afholdt Halloween - hvor
eleverne også var fantastisk godt udklædte, rigtig uhyggelig mad og
et mørkt uhyggeligt opgaveløb.
I kan se billederne her på siden!
Fodboldkampe
Vi har ligeledes spillet mod Nr. Nissum i fodbold - og her
kvalificerede vores drenge sig til finalestævnet i Lyngs. Rigtig
godt gået! Den næste tid byder på håndbold, volley - og snart
indefodbold, så der er nok at øve på om aftenen.
Brobygning for 10. klasser og alternativ for 8. og 9.
klasse
Den kommende uge byder på brobygning for 10. klasse. Det hele
foregår i Holstebro, hvor eleverne prøver to forskellige skoler,
som de har valgt. Forhåbentlig kan det afklare dem mht. næste års
valg. 8.-9. klasse har ekstra fokus på de "små" boglige fag, som
får en ekstra dosis i den kommende uge.
Kontaktlærersamtaler
Kontaktlærerne er ved at lave tider til kontaktlærersamtalerne
fredag d. 11. november. Jeres dreng/pige skulle gerne få en seddel
- med et tidspunkt, hvor I skal mødes med
kontaktlæreren. Samtalerne starter fra kl. 16.00 og
fremefter.
Anders B. Mikkelsen
NYHEDSBREV 3:
Tirsdag d. 13. september 2011
Fællesweekend, galla og efterskolernes
dag
Vi er iøjeblikket igang med at planlægge den næste
bliveweekend.
Lørdag d. 24. september - gallaarrangement og galla
Traditionen tro holder vi gallafest på Staby Efterskole. Det er
hyggeligt for både elever og lærere, og det bliver kun endnu bedre,
hvis I forældre også har tid og lyst til at komme og hjælpe.
Vi har i år brug for forældrehjælp til:
Formiddag: blomsterdekorationer (2 personer),
hjælp til opbygning af bar og scene(2 personer), oppyntning af
multisal/hal (4 personer) hjælp til at skrive sange og taler (2
personer).
15.00-16.16: Hjælp i beautysalonen (4 personer)
og sidst men ikke mindst hjælp i køkkenet - til servering, opvask
med mere (mindst 4 personer fra kl. 16.00 til
22.30) og forældre/søskende til at bestyre "baren" (2
personer kl. 20.30-23.00)
Hvis I forældre har lyst til at komme og hjælpe, så skriv en mail
til: soeren.lorenzen8@skolekom.dk
inden mandag d. 19. september, så vil du hurtigst få
svar med flere informationer.
Alle forældre er velkomne til at komme forbi hallen - lørdag aften
kl. 20.00 for at se eleverne fremføre lanciers og selvfølgelig få
en kop kaffe.
Søndag d. 25. sept. 13.00-17.00 holder vi efterskolernes dag - I
er selvfølgelig velkomne, men I må ikke forvente, at jeres barn har
meget pause, da vi håber på mange gæster.
Klassemøde - torsdag d. 29. september 2011 kl.
16.30-19.00
Programmet for denne dag kan du læse HER!
vh
Gallaudvalget & Anders Boll Mikkelsen
NYHEDSBREV 2:
Tirsdag d. 6. september 2011
24 timers weekend er veloverstået - og eleverne fik en rigtig
god, hyggelig og hård weekend. Men vilje og godt humør er der
heldigvis meget af, så kan man klare mange udfordringer.
På søndag d. 11. september skal eleverne møde senest kl. 19.00, da
de skal se opvisningen fra sidste skoleår. De gamle elever samles
lørdag - og øver gymnastikken, så den kan fremvises søndag.
I forældre er meget velkomne til at overvære opvisningen - og der
vil efterfølgende være kaffe!
Vi glæder os til at se jer! vh Anders B. Mikkelsen
Vi vil løbende opdatere med breve og nyheder.
NYHEDSBREV 1:
Torsdag d. 1. september 2011
Skolestart.
Vi er nu kommet rigtig godt igang med skoleåret. De første par
uger er gået med at finde rundt, lære hinanden og stedet at kende.
Hvilke regler og aftaler er nødvendige, for at tingene kan fungere
i dagligdagen. Det går rigtig fint - og der er meget at huske
på!
Eleverne er søde, opmærksomme og hjælpsomme, så det er et rigtig
godt udgangspunkt. Desværre har nogle få elever opgivet
efterskolelivet - og vi har fået et par stykker ind i stedet.
Vi glæder os til den kommende temaweekend - 24 timers weekender,
hvor næsten 120 elever deltager. I weekender sker der noget nyt
time for time. Det bliver hårdt, udfordrende og sjovt.
Køb af ekstra sportstøj.
Vi har i år indgået en aftale med Sportigan, Holstebro. Det
betyder at eleverne har mulighed for at bestille ekstra sportstøj
på nettet. Eleverne får en skoledragt og et sæt spillertøj med navn
og nummer på skolen.
Der er derfor ikke noget krav om at man skal købe noget af
sportstøjet. Bemærk at der trykkes Staby efterskole + logo på de
ting, som bestilles og betales på nettet. Du kan ligeledes få
nummer og navn på tøjet (Navnet skal være ordentlige navne)
Man går ind www.sportxtra.dk - så har eleverne resten af koderne.
Tøjet leveres på skolen og udleveres dernæst til eleven.
vh
Anders Boll Mikkelsen