knivmageri og trædrejning for alle

vil du udfordres på din kreativitet - kan du se det smukke i træet,
og kan du bruge dine hænder?

“Alle kan lære at lave sin egen flotte kniv eller dreje flotte skåle hos vores træmand - Leif” Thomas 9. kl.

Knivmageri/trædrejning

I knivmageri kan du lave din helt unikke kniv med knivblad, skæfte, fiberplader, horn og som afslutning kan du lave en skede i oksehud, hvor der kan indpræges forskellige motiver.

Knivmageri går ud på at fremstille en eller flere knive, med fokus på anvendelse, udformning, finish og sikkerhed.

Forskellige skæftnings- og skedefremstillingmetoder afprøves. Begreber som æstetik og funktionalitet vil være en del af undervisningen. Fokus på kniven som et værktøj - ikke som et våben!

Sikkerhedforanstaltninger omkring knivfremstilling og brug er en naturlig del af undervisningen.

Trædrejning er et fag for både drenge og piger. Der drejes mange flotte figurer og forme. På drejebænken skal der arbejdes koncenteret med træet og dets muligheder. Det kræver en rolig og sikker hånd at betjene både drejebænken og jernet, som styrer træets udformning.

På drejebænken kan der bl.a. drejes flotte skåle, fugle, lysestager m.m. i mange forskellige træsorter. På Staby Efterskole har du ligeledes mulighed for at vælge jagt og våbenkursus samt adventure/outdoor.