kun din fantasi sætter grænsen

Design og kreativitet - lav eget design og sy dit lækre modetøj. det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad du kan producere.

“Man kan spare utrolig mange penge på tøj, når man selv kan designe og producere. Mange piger kaster sig ud i store udfordringer på symaskinerne. F.eks. er der hvert år elever, som laver deres egen kjole til årets nytårskur.” Hanne Kæmsgaard - lærer

SYNING, MODE og DESIGN som fokusfag

Design og syning af eget tøj. Omsyning af genbrugstøj. Der undervises efter den enkelte elevs ønsker og evner i samarbejde med læreren.

Er du interesseret i mode og design, er du garanteret kreativ og elsker farver, former og innovative løsninger.

Når du vælger SYNING, MODE og DESIGN, udvikler du netop disse evner - og kombinerer funktionalitet med design og stil. Gennem arbejdet lærer du at omsætte idéer til konkrete produkter, og du styrker tilliden til egne muligheder og kompetencer.

Her sætter din kreativitet ingen grænser, og du kan f.eks. designe og sy din egen gallakjole og andre festkjoler, T-shirts og sweatshirts af strækstoffer, bukser og shorts, jakker, nederdele og meget andet. Kendetegnende for faget er udfordringen og glæden ved at fordybe sig i synings- og designprocesser inden for nutidens mode. For 9.-10. klasse er der mulighed for afsluttende prøve.