er du en træmand, eller -pige?

Staby TILBYDER GODE MULIGHEDER FOR DIG, DER GERNE VIL BRUGE DINE HÆNDER OG MÅSKE TÆNKER PÅ AT FÅ EN HÅNDVÆRKSMÆSSIG UDDANNELSE.

Der bliver lyttet, når der gives gode råd.

Træ som tilbudsfag

  • Du lærer at bruge fagets værktøj og diverse maskiner.
  • Du lærer at arbejde i og med forskellige træsorter.
  • Du kan fremstille brugsgenstande til dig selv eller som gaver.
  • Der undervises i diverse traditionelle former for savning, høvling, samlemetoder, afpudsning, overfladebehandling samt værktøjslære.
  • Vi tager selvfølgelig også maskinerne til hjælp.

Undervisningen veksler mellem selvvalgte elevprojekter og fælles (mere bundne) opgaver. Centralt for begge typer opgaver er processen fra idé, design og skitsering, materiale- og metodevalg til den endelige fremstilling og finish.

Evaluering
Kunne vi have gjort det anderledes? Hvad lykkedes? - hvorfor/hvorfor ikke? Gennem samtalen forsøges formidlet en indsigt i aspekter som: proportionering, stil og snit, æstetik, anvendelighed, finish mm.
Du kan også vælge metal som tilbudsfag

Hvert år er der elever, der vælger at gå til prøve i faget.