Linjefag et vigtigt valg

Gymnastiklinje 

Fodboldlinje 

Musiklinje 

Outdoorlinje

 

“I 10. linjerne kan vi rigtig nørde med vore interesser. Det er fedt selv at dygtiggøre sig, men det er også en super fed fornemmelse, at være med til at give noget tilbage til andre af det, man selv har lært.” Mads - 10. klasse

Som 10. klasseelev skal du vælge én ud af 4 linjer på Staby Efterskole. Linjerne ligger placeret om fredagen i efterårs- og forårsmånederne - over ca. 14 gange med 6 lektioner pr. gang.

Det er vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken linje du ønsker at vælge. Det er mange timer, og det er som bekendt lysten og interessen, der gør det hele spændende.

Måske har du dyrket og interesseret dig for faget før, eller også har du gjort op med dig selv, at det er den interesse, du ønsker at forfølge og dygtiggøre dig indenfor.

For alle linjerne gælder, at der både er en del, som handler om selv at dygtiggøre sig plus en del, som handler om at formidle det, man har lært. Det kan være at planlægge forløb, instruere andre, lave workshops og arrangementer for gæster, der kommer ind i huset, eller som vi tager ud og besøger.