Åbent hus

Kom og besøg os, når vi holder åbent hus 16. november 2019 kl. 14.00 - 16.00

Det er fedt at miste jordforbindelsen. Få det store sug i maven. Turde springe ud. Give slip. Bare åbne øjnene.

På Staby kan du boltre dig i mere end 20 udfordrende tilbuds- og fokusfag. Fire stærke linjer i gymnastik, fodbold, musik og outdoor, hvor du får ledererfaring. Fede faciliteter og en super lækker kunstgræsbane. Opvisninger, camps, skitur, musical, turneringer, stævner og meget mere. 

Bare drøm - sammen gør vi drømmene til virkelighed.

Men ta’ ikke fejl. Først løser vi de bundne opgaver. 
Engageret læring, personlig udvikling og veluddannede lærere. Sund kost, fordybelse og lektierne. Alt det jordnære. For sådan er vi også på STABY... og så har vi det bare hyggeligt imens. 

Besøg os og kom tættere på dit bedste år nogensinde. 

Som 10. klasseelev skal du vælge én ud af 4 linjer på Staby Efterskole. Linjerne ligger placeret om fredagen i efterårs- og forårsmånederne - over ca. 14 gange med 6 lektioner pr. gang.

Det er vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken linje du ønsker at vælge. Det er mange timer, og det er som bekendt lysten og interessen, der gør det hele spændende. Måske har du dyrket og interesseret dig for faget før, eller også har du gjort op med dig selv, at det er den interesse, du ønsker at forfølge og dygtiggøre dig indenfor.

For alle linjerne gælder, at der både er en del, som handler om selv at dygtiggøre sig plus en del, som handler om at formidle det, man har lært. Det kan være at planlægge forløb, instruere andre, lave workshops og arrangementer for gæster, der kommer ind i huset, eller som vi tager ud og besøger.

“I 10. linjerne kan vi rigtig nørde med vore interesser. Det er fedt selv at dygtiggøre sig, men det er også en super fed fornemmelse, at være med til at give noget tilbage til andre af det, man selv har lært.” Mads - 10. klasse

Se facebook-begivenhed Forhindret? Book en rundvisning

VI HAR LEDIGE PLADSER. TILMELD DIG OG KOM TÆTTERE PÅ DIT BEDSTE ÅR NOGENSINDE.

VI HAR LEDIGE PLADSER. TILMELD DIG OG KOM TÆTTERE PÅ DIT BEDSTE ÅR NOGENSINDE.