Kan du tage en powerakkord?

Efterskole bliver lidt hyggeligere med guitar

På Staby Efterskole kan du få instrumentundervisning i guitar. Vi arbejder med holdundervisning, hvor der tages udgangspunkt i lette akkordtabeller, guitartabs, anslagsmønstre m.m. Spotify, guitar-apps og andre webressourcer vil blive brugt som hjælpemiddel i undervisningen, ligesom eleverne vil blive opfordret til at bruge internettet, når de øver selv med deres egne tablets og smartphones. Når du har lært G - Em er du godt på vej ind i det musiske himmerige.

“Undervisningen tilrettelægges løbende, som de udvikler sig, så den svarer til elevernes færdigheder på instrumentet.” Sámal Lamhauge, lærer