Sommerfest

Gi' os lyset tilbage

Kloden har mange forskellige slags
Alle må leve og dø
Glæd dig du er her alligevel nu
Meningen er vel at så sine frø
på en overladt stjerneø

Gi' os tiden tilbag'
og lad os bruge ethvert timeslag
Dørene åbne og smilene slidt
Sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit

Lykken du holder i hænderne nu

den er vist egentlig min
Og at du lever og bærer og er
gør at jeg også kan værne om din
denne smukkeste disciplin

Gi' os glæden tilbag'

og lad os leve af dét trylleslag
Kroppene mange men styrken er en
Sådan er landet der står på de viseste sten

Ser du kun mørke hvor du vender hen

Tomhedens sorte protest
Skyggerne lever kun hvor der er lys
Husk nu at solsiden klæder dig bedst
Og i aften så se mod vest

Gi' os lyset tilbage

Vi vender op på ethvert nederlag
Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst
Nu skal der danses og elskes hvor mørket er lyst

Alt hvad vi kom for at give og få

dele og elske og slås
Blev på et år det vi levede på
fællesskab fødes når JEG bli'r til OS
Og vi vandrer med Helios

Gi' os landet tilbag'

Gi' tolerancen et nyt folkeslag
Hjertet er åbent og sindet er frit
Sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit

Frit land

1. Bølgende bakker
marker, eng og skov
frit land, frit land bestå
dine brødre er borte
dine søstre sover sødt
så du må være stærk og stå ret

2. Ryster du på hånden
ja så vælter det jo ind
over landets grænser
ind i stuen i mit hjem
vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind
frit land, frit for os selv

Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt.
Fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind
frit land, frit land, mit sted

3. Tusinde af øjne
de har meninger om alt
og allesammen tror at deres TV taler sandt
jeg skal prøve på at se den lysende idé,
men stregen den må trækkes i det sand

4. Tilgiv mine øjne
de ser kun fra næsen ned
hvordan sku’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved
frit land, frit land, mit sted

Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt.
Fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind 
frit land, frit land, mit sted
frit land, frit land, frihed.

Sikke en sang

1. Og du har været jorden rundt
Og du har set godt og ondt
Sikke en stemme, du fortæller med
På verdenshavene fløj fuglene med
Til du var så langt væk, at de fløj hjem igen
Med besked fra dig
Og bølgerne blå

[Omkvæd]
Sikke en sang
Sikke en sang
Sikke en sang
Vi synger om dit eventyr
Sikke en sang
Sikke en sang
Sikke en sang
Vi synger om dit eventyr

2. Om kannibaler og en kokosnød
Og om en grøn frø, der ku' blive rød
Det' de ting, du fortæller om
Og du blev venner med den russiske zar
Du så en himmel, der var stjerneklar
Der kom et brev fra dig
Om, at du savnede mig