Forfatter: Thøger Larsen, 1923
Komponist: Otto Mortensen, 1932
1. Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
2. Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.
3. Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdom jubled' din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!
4. Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed' af tro og tak.
5. Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din trolddom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.
6. Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.
Forfatter: Piet Hein, 1937
Komponist: Mogens Jermiin Nissen, 1954
1. Hvergang en sommer
igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.
2. Ude i verden,
hvor jorden og himlene
skifter i ukendte skær,
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.
3. Åh, at forundres
og komme på luftene
let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, solede, duftende
græs på en sommergrøn ø.
4. Her er man hjemme,
hvor strømmen og vindene,
solen og skyerne går,
midt i det nu, som er selve den rindende
tråd mellem aldre og år.
5. Her mellem havet
og himlen og stenene
nynner en langelig sang
samlende alt som har været, forenende
alt som skal være engang.
6. Stranden, den stride,
bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring
lukkende rundt om de varige, standende
enkle og evige ting.
7. Tavse, mens druehyld
løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den skridende, summende,
susende sommer og ér.