Linjefag og valgfag

Efterskole handler først og fremmest om personlig udvikling og tid til at dyrke det, som du interesserer dig for. Det har du masser af mulighed for her på STABY. Vi har mere end 25 forskellige valg- og linjefag. Du kan med andre ord have maksimal indflydelse på din eftermiddag fire dage om ugen - 8 skemalagte lektioner, som du vælger. Dyk ned i dine primære interesser i dit linjefag eller prøv en masse nyt i dit valgfag. Du vælger - det handler nemlig om dig og din udvikling.

Valgfag
Mandag og onsdag er der valgfag. Her kan du forfølge gamle interesser eller prøve dig selv af inden for helt nye områder. Du har faget 1,5 time pr. gang i et halvt år. Herefter kan du vælge det samme eller prøve noget nyt. 

Linjefag
Tirsdag og torsdag har du dit linjefag. Her bør du vælge det fag, som du vil gå i dybden med på et højt ambitionsniveau. Du har faget 1,5 time pr. gang - og da tirsdag, torsdag og fredag er samme fag, samme hold, samme lærere - så har du faktisk dit linjefag hele 4,5 time om ugen. Du vælger for et halvt år ad gangen. 

Knallert og traktor

Knallertkørekort har en egenbetaling på ca. 1500.- og er placeret i udvalgte weekender. Hvis du fylder 16 år inden du afslutter dit ophold på efterskolen, kan du tage traktorkørekort. Prisen er ca. 3500.- og man må forvente udvalgte weekender tages i brug. 

Førstehjælp

Vi tilbyder ikke kørekort til bil, da det vil fjerne for meget fokus fra dit efterskoleophold - men derfor kan du godt lære førstehjælpen. Du kan tage et førstehjælpsbevis i udvalgte weekender mod egenbetaling. 

Jagttegn

Det er muligt at tage jagttegn gennem efterskolen. Her lærer du vildtkending, vildtbiologi, lovgivning vedr. våben, jagt og naturforvaltning. Desuden læres praktisk våbenbetjening. Der afsluttes med jagtprøven. Deltagelse forudsætter egenbetaling.